Flere brands fra

Suggestions

    Nyt vartegn til den amerikanske storby ved hjælp af intelligent belysning og Interact Landmark-software

    Bay Bridge

    San Francisco, Californien

     

    Lysinstallationen ved Bay Bridge har forvandlet San Franciscos Bay Area for evigt og blev for nylig udpeget som et af de ti bedste steder at opleve digital kunst af USA Today. Verdens største LED-lysskulptur var oprindelig kun tiltænkt som en toårig installation, men er nu blevet en permanent del af byens skyline.

    Takket være avanceret LED-belysning og lysstyring med Interact Landmark-softwaren kan vi nu installere et energieffektivt kunstværk, der gør Bay Bridge til et sandt fyrtårn for hele San Franciscos Bay Area.”


    - Saeed Shahmirzai, Zoon Engineering, Bay Bridge MEP Integrator

    Kundens krav

     

    I 2011 gik kunst- og nonprofitorganisationen ILLUMINATE sammen med California Department of Transportation (Caltrans) og den verdenskendte kunstner Leo Villareal om at skabe et enestående levende kunstværk af lys på Bay Bridge-broen mellem San Francisco og Oakland for at fejre broens 75-årsjubilæum. Lysinstallationen blev indviet i marts 2013 og var oprindelig kun tiltænkt som en midlertidig installation, men blev hurtigt en både lokal og global turistattraktion. Før den overhovedet var indviet, blev den udvalgt som "must see" nummer 1 i 2013 af rejsemagasinet Hemispheres.

     

    Den levende lysskulptur blev omgående en kilde til stolthed for lokalsamfundet. Den pustede nyt liv i både havnefronten og økonomien, og lokale barer og restauranter meldte om stigninger i kundetrafikken på 30 %. Ydermere konkluderede en gruppe på 20 uafhængige analytikere fra nogle af verdens førende virksomheder, såsom McKinsey, Deloitte, Google, Facebook og byagenturer, at Bay Lights-installationen har øget økonomien i området med over 100 mio. dollars årligt.

    Fjernovervågning og -styring

    Med så bred en social og økonomisk indvirkning var der ingen tvivl om, at Bay Lights-installationen måtte blive en varig del af San Franciscos skyline. Kommunen vedtog at beholde Bay Lights hvis ILLUMINATE kunne rejse midler til at gøre installationen permanent.

     

    ILLLUMINATE iværksatte en crowdfunding-kampagne for at rejse midlerne, og sammen med donationer fra en række større donorer lykkedes det at nå det økonomiske mål. I marts 2015 blev Bay Lights slukket i 11 måneder, mens den tidligere installation blev udskiftet.

     

    Det nye system, der består af 25.000 noder af Philips eW Flex Compact, er specialudviklet til at modstå barske vejrforhold som det i San Franciscos Bay Area. Derudover anvender den permanente lysinstallation lysstyringssoftwaren Interact Landmark, der gør det muligt at fjernstyre og -overvåge det cloudbaserede intelligente lyssystem og dermed minimere nedetid og lette administrationen af det ikoniske vartegn. Interact Landmark-softwaren giver en række fordele, såsom fjerndiagnostik, ydeevnerapportering i realtid, dataanalyser og lysstyring.

     

    De nye Bay Lights blev indviet den 30. januar 2016, hvor ILLUMINATE officielt forærede kunstværket til indbyggerne i Californien. Man kan stadig støtte ILLUMINATEs arbejde ved at dedikere en af de 25.000 lyspunkter på broen via ngo'ens program, Shine it Forward (SIF.illuminate.org)

    Download casestudie

    Se, hvad Interact Landmark kan gøre for din by

    • Dynamisk LED-belysning – fjernstyring

      Dynamisk LED-belysning – fjernstyring

      CEPSA valgte Interact til at reducere omkostningerne og forbedre driftseffektiviteten med et brugervenligt LED-belysningssystem.

    • Intelligent brobelysning – Big River Crossing

      Intelligent brobelysning – Big River Crossing

      Harahan-broen og den tilstødende Big River Crossing-promenade oplyser himlen med ny, dynamisk LED-belysning og Interact Landmark.

    Følg os på: