Flere brands fra

    Beskyttelse af naturområdet spillede en afgørende rolle i denne opgradering til intelligent belysning

    Białowieża

    Polen


    Med en opgradering til LED-gadebelysning og Interact City kan myndighederne i Białowieża nu imødekomme behovene hos både det verdenskendte skovområde og dets indbyggere ved at forbedre sikkerheden og reducere energiforbruget. Derudover reduceres lysforureningen af hensyn til dyrelivet. I dag er Białowieża en pioner inden for intelligent belysning.

    Da vi planlagde denne investering, var vi nødt til hele tiden at huske på, at Białowieża ikke kun er et bysamfund – det er også en fælles naturarv, der står på UNESCOs verdensarvsliste.”


    – Grzegorz Kasprowicz, borgmester i Białowieża kommune

    Kundens krav


    Det forhistoriske skovområde i den polske kommune Białowieża har resulteret i en plads på UNESCOs verdensarvsliste – og dermed en kraftig stigning i turismen. Myndighederne er derfor nødt til at balancere den økonomiske og teknologiske udvikling med bevarelsen af den lokale naturarv. Opgraderingen af Białowieżas gadebelysninger det perfekte eksempel på en god balance mellem disse to prioriteter.

     

    Myndighederne har tre mål: at bevare en vis mængde mørke på nattehimlen af hensyn til dyrelivets døgnrytme, at oplyse veje og åbne områder efter mørkets frembrud for at skabe tryghed blandt Białowieżas indbyggere og turister, samt at generere betydelige energibesparelser på sigt.

     

    En åben og skalerbar tilgang

    Białowieża finansierede opgraderingen af belysningen med økonomisk støtte fra Polens SOWA-plan, et større miljøvenligt investeringsprogram, der arbejder på at forbedre energieffektiviteten i byers gadebelysningssystemer.

     

    De lokale myndigheder opgraderede en stor del af den offentlige gadebelysning til intelligente LED-armaturer og brugte lysstyringssoftwaren Interact City med Scene management i hele kommunen, der består af syv landsbyer. De projektansvarlige prioriterede indbyggernes og turisternes mest trafikerede veje i løbet af året.

     

    Med Interact City og Scene management-softwaren kan de projektansvarlige fjerntænde og -slukke for LED-armaturerne ved hjælp af en intuitiv brugergrænseflade og oprette belysningsplaner til individuelle armaturer eller armaturgrupper. Hele netværket kan fjernstyres centralt fra operatørens computer. Den brugervenlige Interact City-software gør det nemt at overvåge og styre belysningsinfrastrukturen og hjælper med at reducere reaktionstiden i tilfælde af nedbrud, hvilket minimerer forstyrrelser og nedetid.

     

    Ved hjælp af webbaserede applikationer kan kommunens lyskontrollører analysere lysinfrastrukturens ydeevnedata og ud fra disse planlægge servicearbejde og vedligeholde workflow-omkostningerne, hvilket reducerer driftsomkostningerne.

     

    Resultatet af denne opgradering til intelligent LED-belysning og strying via Interact City har reduceret Białowieżas energiforbrug med 77 %, og sparet byen €34.000 i energiforbrug pr. år, samt reduceret CO2-udledningen med 280 tons.

    Se, hvad IoT-belysning kan gøre for din by  

    • Intelligent gadebelysning – Jakarta

      Intelligent gadebelysning – Jakarta

      Lysstyringssystemet Interact City understøtter implementeringen af et af verdens største intelligente gadebelysningssystemer.